ELVERKRAFT
Din glemte naturlighed
Foredrag 4. marts 2026
TRÆD IND OG MÆRK DUFTEN af mulighedernes verden, Det Glemte Land, som du dybest set kender, men delvist har glemt. Giv dig selv muligheden for på ny at bevidstgøre, hvad du rummer af utrolige gaver og muligheder.
OVERALT ER DER ÅBNINGER TIL EN DYBERE VIRKELIGHED, men vi er verdensmestre i at overse dem, fordi vi stift holder fokus på den velkendte overfladeverden. Lige ved siden af rutinelivet er der masser af små, glimtende signaler, som inviterer os til at træde ind i et tidløst nu og et magisk rum, hvor alt synes muligt – lige her hvor uskylden, naturligheden og den glædesfyldte kreativitet vibrerer. Men er dette virkelighed eller drøm? Hvor er åbningerne? Og hvordan kan jeg bringe det ind i min daglige verden på en levende og hjertefuld måde?
DIN GLEMTE NATURLIGHED, det er Elverkraften, som du igen kan kalde frem i dit liv. I den irske visdomstradition kaldes den Sidhe-kraften, og det henviser både til de gamle myter om elverfolket og til den glemte elverkraft i os. Når vi åbner os for den, genskaber vi både kontakten til naturen omkring os, til elementerne og til Det Glemte Land i vores eget indre. Vi lever i en tid, der i den grad behøver naturligheden og den milde vildhed, så vi igen kan høre til i verden og udfolde hele vores forunderlige regnbuepalet af livstalenter.
UANSET FORUDSÆTNINGER, KOM GLAD OG DELTAG. Det eneste, som behøves, er din oprigtige interesse og nysgerrighed. Du bliver introduceret til kerneaspekter af din glemte naturlighed, og der bliver tid til fælles udveksling på aftenen.
ER DU SÆRLIGT INTERESSERET kan foredraget være en introduktion til workshoppen, Din Magiske Virkelighed, og du vil da få 10% rabat på workshoppen. Foredraget udgør samtidig en helhed i sig selv, så dette er bare en ekstra mulighed. Workshoppen finder du her: (https://sorenhauge.com/helhed)
Søren Hauge er terapeut, spirituel underviser og forfatter til 26 bøger. Han har arbejdet som selvstændig siden 1981, arrangeret grupperejser og undervist i en række lande, og bor til daglig på Kursuscenter Ådalen ved Isefjord, hvor han underviser og har sin private praksis. Du kan finde ham på Instagram (Gentlewildheart) og Facebook, og han har sin egen podcast, Vildhjerte. www.sorenhauge.com
PRAKTISK
TID: Onsdag den 4. marts 2026 kl. 19-21.30
STED: Soul Books, Læderstræde 13 i Kbh. https://www.soulbooks.dk/
PRIS: 150,- kr.
PLADSER: Der er begrænsede pladser
BØGER: Da workshoppen laves i samarbejde med Soul Books og foregår i Soul Books på første sal, vil der være adskillige bøger i boghandelen nede i stueetagen, deriblandt Sidhe – Elverkraften, Vild Spiritualitet, Det Glemte Land og andre relevante bøger af Søren Hauge.
TILMELDING: Du sender en mail til mig: sorenhauge@gmail.com – så du kan få tilsendt faktura til betaling ved at klikke på et MobilePay-logo, og med lidt mere praktiske info. Når du har betalt, er du tilmeldt. Tilmelding og betaling er bindende.